Økologisk Yunnan Golden Silk

(1 kundeanmeldelse)

kr. 700

500 g

Luksus dagligdags Yunnan sort te

Den gyldne, røde bryg giver en maltet sødme med noter af appelsin, rosiner, ahornsirup og karamel.

Ikke på lager

Økologisk Yunnan Golden Silk

Luksus Dagligdags Sort Te

Økologisk Yunnan Golden Silk stammer fra årets første pluk. Teen består af unge, individuelt håndplukkede gyldne knopper. Den gyldne farve er resultat af den beskyttende dune, som dækker knopperne. Når de hvide hår udsættes for oxidering, vil det give knopperne et gyldent udseende, selv om det per definition er en sort te.

Økologisk Yunnan Golden Silk stammer fra Yunnan-provinsens Da Ye tetræ, som er en gammel kultivar, traditionelt brugt til at producere Puerh te, men de unge knopper kan også bruges til at producere aromatiske sorte teer.

Økologiske Yunnan golden silk er kendt for dens aromatiske sødme og usædvanlig bløde mundfornemmelse, man kun oplever ved at anvende unge te-knopper. De unge teknopper giver mange delikate kopper af te uden man aner bitterhed, uanset hvor længe den får lov til at brygge.

Smagsnoter

Resultatet er usædvanlig blød, aromatisk og kompleks, som skyldes soltørringprocessen. Den gyldne, røde bryg giver en maltet sødme med noter af appelsin, rosiner, ahornsirup og karamel.

Produktion

Når bladene er høstet, får de lov til at hvile i solskinnet, der nedbryder bladets cellevægge og aktiverer den enzymatiske oxideringsproces. De lysegrønne knopper tilegner sig en gylden farve, hvorefter den endelige tørringsfase er afsluttet.

Fairtrade

Økologisk Yunnan Golden Silk er et produkt af Danyun, som er Kinas første World Fair Trade certificerede teproducent. Deres mission er at hjælpe familier i Yunnan med at forbedre deres livsvilkår.

Læs mere om sort te

Sæson: primo april
Kultivar: Yunnan Da Ye Zhong Cha (stor-bladet tetræ)
Origin: Menglian County, Yunnan Provinsen, Kina
Pluk: 1 bud til 2-3 udfoldede blade
Elevation = 1700 meter

Brygningsmetoder

Europæiske metode

Mængde: 2 gram til 200 ml vand
Brygges: i latteglas, kop eller 200 ml. tepotte
Vandtemperatur: 98C
Trækketid: 1-4 minutter
Udtræk: 3 gange

Gong Fu metode

Mængde: 5 gram til 200 ml. vand
Brygges: i gaiwan, glas, ler eller porcelænspotte
Vandtemperatur: 98C
Trækketid: 30 sekunder til første udtræk, forlæng bryggetiden ved de efterfølgende udtræk.
Udtræk: mindst 3 gange

print

Yderligere information

Vægt 500 g
Vægt

Dåse, Refil, Storkøb

1 anmeldelse af Økologisk Yunnan Golden Silk

  1. Nigel Tonto Ching (verificeret ejer)

    Det er lidt synd for en te som denne. Den er en udmærket te og virkelig valuta for pengene når man sammenholder prisen på den med andre teer. Det som er synd for den er at den skal konkurrere med de andre teer herinde. Som skrevet er den en udmærket te, en god hverdags Yunnan, som er en del bedre en de gennemsnits Yunnaner man får rund omkring. Det sagt, mangler den de nuancer og finesser en te som f.eks. Dian Hong Jin Kong Que Yunnan Golden Peacock leverer, men den koster til gengæld også kun en tredjedel af prisen. Problemet er at ens smagsløg bliver forkælet og vandt til høj kvaliteter og man kan have svært at bare komme et eller to niveauer ned. At gå fra Champions league ned til Superliga.
    Anden og tredje udtræk er de bedste, da den første kan være lidt for plumret i smagen. Det er som at den gavner af at har blevet lidt renset for de første smagsstoffer som trækkes ud.
    Hvis du vil have en god, solid og økonomisk overskuelig hverdags te, så er denne et udmærket bud.

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kunne også være interesseret i...